Shangri-La Frontier - Episode 12

Sidste uge introducerede Shangri-La Frontier en af seriens stærkeste sider. Den imponerende produktionskvalitet og fremragende præsentation gjorde, at jeg fuldstændig kunne fortabe mig i baggrundshistorien og de små forvarsler.

Kedelig Grinding

Det indkapslede virkelig nogle af de bedste sider, jeg værdsætter ved videospiloplevelsen. Denne episode viser dog det stik modsatte og afslører nogle af de værste aspekter ved den slags spil – nemlig grinding.

Næsten ethvert spil med et færdighedssystem og niveauprogression har en vis grad af grinding, og nogle spil skjuler den tilhørende monotoni bedre end andre.

Mit problem med grinding er, at det kan bryde indlevelsen, når det når et vist niveau af kedsomhed – og sådan havde jeg det præcis under denne episode.

Kvindelig Avatar med Mandlige Pronomer?

Helt seriøst, hvad foregår der i denne episode? Vi brugte en tredjedel af tiden på at se Sunraku løbe til et sted, hvor han grinder monstre i en sø… og så grinder han rent faktisk monstre i den sø.

Præsentationen er stadig ret god, og jeg brød mig især om animationen omkring Katzo, som viste sig at være en karakter med en tank/brawler-bygge. Jeg satte også pris på den trans-relaterede allegori, der forsøgte at forklare en NPC, hvorfor en kvindelig avatar bliver tiltalt med mandlige pronominer.

De kunne dog have skåret denne episode helt væk uden at miste noget. Der var allerede en hel episode dedikeret til leveling – den havde da i det mindste kreative omstændigheder og en stærk krog.

Denne episode føles som at se nogen i smug streame Elden Ring fra et skjult fangehul.

Jeg ville passivt se med for at støtte streameren, men mit engagement ville knap nok blive pirret.