Shangri-La Frontier - Episode 14

Den anden halvdel af Shangri-La Frontier sparker i gang med en episode, der igen giver håb for fremtiden – men utålmodigheden vokser. Mellem humoristiske øjeblikke, nye karakterer og en heavy metal-åbningssekvens kæmper serien med tempo-problemer. Hvornår kommer det længe ventede udbytte endelig? Lad os tage et kig på den aktuelle episode.

En Frustrerende Opbygningsakt

Efter en kort pause starter vi det nye år med… endnu en episode, der føles mere som en opbygningsakt. Jeg ved, jeg gentager mig selv, men halvvejs igennem en todelt sæson kan jeg ikke lade være med at føle, at næsten halvdelen af episoderne indtil videre kun har bestået af forberedelse og træning – med minimal handlingsudvikling.

Shangri-La Frontier er en serie, hvor jeg nyder mange scener i øjeblikket, såsom den sjove scene, hvor Sunraku køber færdigheder. Men når jeg skal forklare, hvad der skete, er der ikke meget at sige.

Den første tredjedel af denne episode viste kun Sunraku træne en nybegynder i et helt andet spil.

Selvom indblikket i "Glitch-Jæger"-kulturen var interessant, føltes det på en eller anden måde som et bonuskapitel i slutningen af en bog, som faktisk passer ind i hovedhistorien, men som blev outsourcet af frygt for tempo-problemer. Kun her blev det ikke outsourcet… og tempoet led som følge heraf.

Træning der føles som et bonuskapitel

Den nye karakter, som Sunraku træner i kampspillet, virker sympatisk – måske dukker han op igen senere? Den nye åbningssang var forresten så metal, som den kunne være, og præsenterede mange nye karakterer, som forventes at dukke op i anden halvdel. Det ser jeg frem til.

Men jeg undrer mig over, hvor længe vi stadig skal vente uden… AT NOGLE af de store afsløringer fra de sidste seks episoder er blevet løst.

I stedet fortsætter vi træningen til den uundgåelige bosskamp, og episoden slutter med meddelelsen: "Nu skal vi først lave en sidemission."

Logikken bag den irriterende sidemission

Sidemissionen giver mening, for andre spillere farmede allerede erfaringspoint med denne boss. Da den sandsynligvis vil blive fjernet efter nederlaget, er det tydeligt, at nogle spillere ønsker at forhindre dette. Jeg kunne godt lide, hvordan dette blev kædet sammen med det tidligere etablerede problem med PK'erne (Player Killers).

Konfrontationen med andre spillere kunne være spændende, men timingen føles mærkelig.

Måske er jeg utålmodig, men sidemissionen lover lukrative belønninger. Forhåbentlig vil den føles lige så givende for os seere.

Konklusion fra en tålmodig seer

Nogle gange er man nødt til at komme igennem grindy passager for at blive belønnet med så meget desto smukkere bosskampe.

Lad os stole på vejen – og håbe, at sidemissionerne ikke føles som irriterende pligter.