<< Back to article

Ranma 1/2 – Afsnit 3: "Fordi han kan lide nogen"

Rumiko Takahashi udtalte for længe siden i et interview, at hun ikke havde til hensigt, at Ranma ½ skulle være en kommentar til kønsroller – og jeg tror hende. Ranma skifter køn, fordi hun ønskede en mandlig hovedperson, men var "bekymret for at skrive en mandlig hovedperson". Ikke desto mindre er al kunst en forhandling mellem skaber og beskuer, og hvad enten det var intentionelt eller ej, faldt hun over nogle fascinerende, kaotiske idéer om kønsroller og forhold. Når episoden åbner med, at Ranma har et mareridt, hvor Kuno er aggressiv over for ham, udspringer det netop af mænds frygt for at blive forfulgt og chikaneret på samme måde, som kvinder bliver det.

Ranma føler sig ubehagelig til mode, når Kuno bliver påtrængende over for ham, fordi han er en dreng, ser sig selv som sådan, og at blive behandlet som en pige får ham til at føle sig dysforisk. Men det er ikke problemet for den gennemsnitlige mandlige seer; rædslen ved situationen udspringer derimod af tanken om, at det kunne være muligt at blive behandlet på samme måde, som mænd behandler kvinder. Denne frygt gennemsyrer første halvdel af episoden, hvor Kuno er aldeles forgabt i "pigen med hestehalen". Efter Nabikis forslag tager han en plyspanda med i skole for at give den til hende via Ranma, bliver voldsomt besiddende ved tanken om, at hun og Ranma skulle have et forhold, og bærer fotos af Ranma i pigeform – topløs – som han har fået af Nabiki, og som distraherer Ranma i kamp. Intet Ranma siger eller gør kan overbevise Kuno om, at Ranma hverken er interesseret eller en pige – selv ikke at forvandle sig lige foran Kunos øjne. Selvom det er humoristisk iscenesat, er dette Ranmas første oplevelse med, hvor skræmmende det kan være at være en pige.

Ikke at dette ændrer hans opførsel over for Akane: Så snart han slår Kuno bevidstløs, spøger han med, at han er mere sexet end hende. Han klager endda til Dr. Tofu over, at hun er den, der konstant mobber ham – hvilket, ærligt talt, er typisk teenageadfærd. Drengen har nul sociale kompetencer! Desuden er han opvokset i et stærkt maskulint, hyper-konkurrencepræget miljø, så den eneste måde, han kan skabe forbindelse til Akane på, er ved at sammenligne sit udseende som pige med hendes, og som den mest forfængelige dreng nogensinde anser han sig naturligvis selv for mere attraktiv.

Anden halvdel af episoden handler om Akanes forelskelse i Tofu – en sidehandling, der i sidste ende får lille betydning, da Tofu fuldstændig forsvinder fra plottet kort tid derefter. Mens Akane kan lide Tofu, behandler han hende som en lillesøster og er fuldstændig forelsket i Kasumi, som forbliver aldeles uvidende om det. Normalt er Tofu en fremragende læge, men han bliver farligt betaget, hver gang Kasumi er i nærheden. Akane er ked af det. Slut. Det er ikke særlig interessant.

Jeg er virkelig kommet til at elske den nye animationsstil. Som nævnt tidligere er den, hvad angår tegneserie-agtige timing og panel-layouts, meget tættere på mangaen end den tidligere version. Nogle gange føles det næsten som at opleve mangaen i farver og bevægelse – og selvom jeg generelt er tilhænger af, at adaptioner tager sig visse friheder, er Takahashis panelarbejde fremragende, så jeg klager ikke. Det nye animationsteams brug af udtryksfuld karakterskildring, farve og lys skaber en fremragende atmosfære – især den bevidste brug af lys og skygge, da Akane konfronterede Ranma angående Tofus forelskelse, hvilket var imponerende. Kampene indtil videre har været flydende og velkoreograferede, og jeg glæder mig virkelig til at se nogle af kampene fra de svagere sæsoner vakt til live.

Den nye dub, derimod… Jeg var den, der skiftede til det japanske lydspor på mine Blu-rays, fordi jeg savnede Sarah Stranges portrættering af Ranma, og det føltes mærkeligt at høre Richard Cox' stemme – hvilket i forvejen gjorde det svært for mig. Det er nok ikke ideelt, at den første dubbet episode, jeg valgte, var stærkt fokuseret på Kuno, da jeg overhovedet ikke kan lide hans stemme eller hans portrættering. De andre stemmeindspilninger er stort set stærke, især David Errigo Jr.s og Suzie Yeungs som Ranma, selvom nogle akavede formuleringer i manuskriptet generede mig.

På den anden side kalder underteksterne Kuno for "Tatewaki" – og det er bare forkert. I Japan kommer efternavnet først, så det er Kuno Tatewaki. Beslutningen om kun at henvise til ham med hans fornavn i underteksterne er irriterende og unødvendigt forvirrende.

Ranma ½ – Episode 3 er nu tilgængelig på Netflix [1].